• Hele Københavns madmarked.

  • Med noget for enhver smag.

category
Om os
introduction
Torvehallerne er en åben markedsplads med fokus på mangfoldighed, forskellighed, smag og kvalitet. Udgangspunktet er en grundlæggende respekt for råvarer, måltider og madkulturer. Nøgleordene er kvalitet, friskhed og tilgængelighed til glæde og til gavn for alle - fra producent til forbruger. En fast destination for alle storbyens beboere og besøgende fra nær og fjern.
    category
    Tidslinje
    Title
    Torvehallernes historie

    Torvehallernes historie rækker helt tilbage i 1889, da Grønttorvet blev etableret på Israels Plads. Det lukkede dog i 1958, og først i 2011 fik københavnerne igen en fast markedsplads midt i byen. Se Torvehallernes historie her.

    • year
      1889
      description
      Grønttorvet bliver etableret på pladsen. Hertil kommer oplandets producenter og sælger til både virksomheder og private.
    • year
      1954
      description
      En gruppe gartnere, som er stadeholdere på grønttorvet, stifter andelsforeningen ”Københavns Engros Grønttorv”. Formålet er at løse de logistiske problemer, der er ved at drive engrosvirksomheden Grønttorvet i indre by.
    • year
      1956
      description
      Det første spadestik tages til det nye
      grønttorv i Valby.
    • year
      1958
      description
      Engros grønttorvet åbner i Valby, og det
      bliver samtidig enden på Grønttorvet i det indre København.
    • year
      1968
      description
      Pladsen omdøbes til Israels Plads i anledning
      af 25-året for jødeforfølgelsen i Danmark. Samme år opføres Danmarks-pladsen i Jerusalem.
    • year
      1980
      description
      Arkitekten Flemming Hertz præsenterer et markedsprojekt for pladsen, som dog aldrig
      bliver realiseret.
    • year
      1997
      description
      Arkitekt Hans Peter Hagens formulerer i en artikel i Politiken sin drøm om torvehaller på Israels Plads.
    • year
      1998
      description
      Københavns Torvelaug af 1998 grundlægges. Arkitekt Hans Peter Hagens er primusmotor for grundlæggelsen. Lauget har arbejdet for torvehaller på Israels Plads som eneste formål.
    • year
      2000
      description
      Københavns Bygge- og teknikudvalg bakker op omkring arkitekt Hans Peter Hagens forslag til etablering af torvehaller til 30 mill. kr. Udvalget betinger dog en privat finansiering.
    • year
      2001
      description
      Fødevareminister Ritt Bjerregaard åbner
      udstillingen om torvehallerne i Politikens Hus, hvor københavnerne kan beskue projektet.
    • year
      2002
      description
      Forslaget vedtages til lokalplanen
    • year
      2006
      description
      Arkitekt Hans Peter Hagens projekt bliver
      sendt i EU-udbud.
    • year
      2007
      description
      Center Plan indgår som investor og driftsherre
      for de kommende torvehaller, og åbningen bliver fastlagt til maj 2008. Åbningen bliver dog senere udskudt til 2009.
    • year
      2008
      description
      Center Plan går konkurs, og projektets
      skæbne er igen uvis.
    • year
      2009
      description
      Jeudan indgår aftale med Københavns Kommune
      om overtagelse af koncessionen.
    • year
      2011
      description
      TorvehallerneKBH åbner.
    Name
    Lone,
    Age
    62 år

    Jeg bor i Aarhus og køb af krydderier og te i Torvehallerne er obligatorisk, hver gang jeg er i København.

    category
    Presse
    Title
    Noget på hjerte

    Vi vil altid meget gerne fortælle om Torvehallerne, atmosfæren, stadepladserne, varerne, kunderne og selvfølgelig vores store passion for fødevarer og madkultur. Så tøv ikke med at kontakte os, hvis der er noget, du gerne vil høre vores mening om. Vi udtaler os hellere end gerne, så længe hensynet til medarbejdere, stadeholdere og Fondsbørsens oplysningsforpligtelser bliver respekteret. Det sidste skyldes, at Torvehallerne er en del af Jeudan, som er et børsnoteret selskab. Hvis du har nogen spørgsmål, kan du kontakte Aktivitetsforeningen for TorvehallerneKBH.

    category
    Bliv stadeholder
    Title
    En del af Torvehallerne

    Har du en stor kærlighed til gode råvarer? Brænder du for at bringe en helt særlig godbid til torvs? Og har du lyst til at give tusindvis af københavnere smag for de lækkerier, som du har kastet din kærlighed på? Så har vi måske den stadeplads, du går og drømmer om!

    Vores stadepladser, er næsten ligeså mangfoldige som vores stadeholdere. Der findes faste indendørsstader, hvor du stolt kan vise dine varer frem hele året rundt. Og der er udendørsstader, hvor du kan tage plads i et par måneder eller måske bare en uge. Kort sagt: Noget for enhver smag. Prisen afhænger af størrelsen og beliggenheden.

    Kunne du tænke dig at blive vores nye nabo på torvet? Så kan du læse, hvad din ansøgning skal indeholde HER.

    Vi ser frem til at høre fra dig.

    category
    Jeudan
    Title
    Bygherren

    I 2009 blev Jeudan bygherre for Torvehallerne. Og i dag er de udlejer for den mangfoldighed af stadeholdere, der hver dag bringer velsmagende varer til torvs i byens første rigtige markedshaller. I Torvehallerne er det Jeudan, der har påtaget sig opgaven: At sikre omgivelser, der emmer af umage. Fra kælder til kvist. En opgave, der heldigvis ikke er fremmed for landets største børsnoterede ejendoms- og servicevirksomhed.

    category
    Title
    category
    Job
    Title
    Søg arbejde i Torvehallerne

    Hver dag flokkes over hundrede medarbejdere i Torvehallerne for at dele ud af deres passion for de varer, vi sælger. De er madører, grønthandlere, køkkenentusiaster, slagtere, fiskehandlere, bagere og kokkespirer, der hjælper vores stadeholdere med at udbrede kendskabet og kærligheden til de bedste råvarer. Og de har alle sammen en ting til fælles: Et hjerte, der banker for kvalitet, velsmag og gode madfortællinger. Hvis du drømmer om at arbejde på byens bedste madmarked, så har vi over 60 stadeholdere, der fra tid til anden har brug for en hjælpende hånd. Stadeholderne står selv for at ansætte deres medarbejdere. Derfor skal du tage kontakt direkte til det stade, du gerne vil arbejde hos.

    category
    Arkitekten bag
    Title
    Rig på arkitektur

    I Torvehallerne tager vi hver dag passion, personlighed og torvetraditioner med på pladsen. Som en kærlig hilsen til vores historie. Få en bid af den her:

    København har historisk set haft fine traditioner for torvehandel og markedspladser: Fisketorvet på Gammel Strand, Slagterboderne i støbejernshallerne ved Nikolai Kirke, markedet i Børsens bygning og ikke mindst Grønttorvet beliggende på Israels Plads fra 1889-1958. Men københavnernes indkøbsmønster ændrede sig fra at købe på markedet til at købe i supermarkeder, og på den måde forsvandt fødevaremarkederne også fra bybilledet. Denne skæbne led Grønttovet på Israels Plads også.

    Interessen for igen at købe ind på markeder i stedet for i supermarkeder er imidlertid steget kraftigt igennem de sidste år, og interessen for friske råvarer og jord til bord-tanken har gjort, at behovet fik efterspørgslen for et fødevaremarked i København til at stige. Fra september 2011 fik københavnerne endelig igen en fast markedsplads for fødevarer midt i byen. På Israels Plads – kun 100 meter fra Nørreport, et af Københavns mest centrale og trafikerede knudepunkter – slog TorvehallerneKBH dørene op, 53 år efter at Grønttorvet lukkede ned på pladsen. Den levende fortid fyldt af liv, handel og vandel fik nu sin renæssance.

    To søjlebårne torvehaller – en åben markedsplads med fokus på mangfoldighed, forskellighed, smag og kvalitet. Udgangspunktet er en grundlæggende respekt for råvarer, måltider og madkulturer. Nøgleordene er kvalitet, friskhed og tilgængelighed til glæde og til gavn for alle – fra producent til forbruger. En fast destination for alle storbyens beboere og besøgende fra nær og fjern.

    TorvehallerneKBH er tegnet af Arkitekturværkstedet ApS v/ arkitekt MAA Hans Peter Hagens (ansvarshavende arkitekt) og arkitekter MAA Birgitte Bülow, Henrik Jahn, Lars Møller og bygningskonstruktør Henrik Horsten m.fl. Du kan læse mere om Arkitekturværkstedet HER.