24. august 2025 kl. 11-12.30
MOCHI-WORKSHOP MED MOCHI TIME
Mochi er en sød riskage fra Japan, fremstillet af dampet asiatisk kortkornet rismel. Til denne mochi-workshop får du chancen for både at lave og smage den japanske delikatesse.
Jessica fra Mochi Time vil lære dig kunsten at lave mochi – og vise dig, hvordan du selv kan fremstille dem derhjemme. Jessica gennemgår trin for trin, hvordan du laver den traditionelle ichigo daifuku mochi, som består af jordbær og bønnepasta, indpakket i risdej. Herefter får du udleveret ingredienserne, og så går du i gang med at lave din egen mochi. Workshoppen afsluttes med en (god) mundfuld mochi.
Under workshoppen bliver du også præsenteret for mochi-is, så du kan smage forskellen på den og den traditionelle mochi. Workshoppen er for alle aldre, så tag gerne hele familien med.

