BLONDIE MED PISTACIENØDDER
De fleste kender græskarret som en uhyggelig grimasse, der lyser op i den mørke tid. Men græskarret er også en fantastisk alsidig råvare, der kan bruges i både det salte og søde køkken. Og netop græskarrets spiselige fortræffeligheder har kogebogsforfatteren Søren Staun skrevet om i sin første kogebog ‘Overrask med græskar’. Søren har også været så venlig at byde på en lækker smagsprøve fra bogen, som du kan afprøve her.
INGREDIENSER (15 STYKKER):
- 200 g græskarmos (grå eller grøn type, f.eks. crown prince)
- 300 g hvid chokolade
- 100 g sukker
- 125 g mel
- 1 tsk vaniljesukker
- 3 æg
- 50 g saltede pistacienødder
- 1 tsk havsalt
SÅDAN GØR DU:
- Græskar klargøres, bages og køres til mos. Vej 200 g af
- 200 g hvid chokolade smeltes
- Bland sukker, mel og vanilje i en skål og pisk æggene i blandingen, indtil den er lidt fugtig.
- Den smeltedechokolade vendes sammen med græskarmosen, som dernæst vendes i melblandingen.
- Pistacienødder og de sidste 100 g chokolade hakkes groft og vendes i blandingen. Drys til slut havsalt på toppen.
- Bag kagen i en form, ca 25 x 30 cm ved 180 grader i ca. 20 min. Når du prikker i kagen, må der gerne følge lidt dej med op.
- Lad kagen køle helt af, inden den skæres ud.