• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to footer
TorvehallerneKBH

TorvehallerneKBH

Hele byens spisekammer

  • Det sker
  • Stader
  • Tips & Torvevarer
  • Om os
Opskrift

FORÅRS-FRIKASSÉ

NEM MAD PÅ 25 MINUTTER

De fleste af os har en hverdag, hvor der ikke altid er overskud til lange indkøb og mange timer bag gryderne. Men du behøver ikke gå på kompromis med kvaliteten af dit måltid af den grund. Og slet ikke i sommerhalvåret. Her er det enkle nemlig en kunst i sig selv. Vi har fået Nadia Mathiassen fra bloggen Foodfanatic til at vise dig, hvordan du bakser en nem og velsmagende ret sammen på rekordtid.

INGREDIENSER (4 PERSONER):

  • 4 kyllingefileter
  • 7,5 dl lys hønsefond
  • 8 grønne eller hvide asparges
  • 400 g pillede, kogte, nye kartofler
  • 1 lille bdt. små gulerødder med top
  • 25 g smør
  • 3 spsk hvedemel
  • 1 dl fløde
  • 100 g ærter uden bælg
  • Tallerkensmækkere og ærtespirer til pynt
  • Salt
  • Peber

SÅDAN GØR DU:

  1. Lad kyllingefileterne simre i fonden i 10 minutter, tag dem op, og afkøl dem. Sigt væden, hvis det er nødvendigt, og gem den.
  2. Skær kyllingefileterne i store tern. Trim gulerøddernes top, skrub dem rene, og skær dem eventuelt i mindre stykker. Skræl dine hvide asparges, trim enderne, og skyl aspargeshovederne. De grønne asparges skal ikke skrælles, blot trimmes. Skær både aspargesene og kartoflerne i mundrette bidder.
  3. Smelt smørret i en gryde, og tilsæt mel. Rør grundigt, og tilsæt fonden lidt efter lidt, så der dannes en opbagt sauce. Tilsæt gulerødderne, og lad dem simre med et par minutter. Kom dernæst asparges, ærter og kartoflerne i gryden. Lad dem simre med, til grøntsagerne er møre, og tilsæt så fløden. Vend til sidst kødet i, varm igennem, og smag til med salt og peber. Pynt med tallerkensmækkere og ærtespirer ved servering.

 

 

TorvehallerneKBH på mail

Vi har masser af aktiviteter året rundt. Modtag vores nyhedsbrev og få information om de bedste.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Nørreport Linnésgade Nørre Farimagsgade Frederiksborggade Rømersgade Vendersgade Gothersgade

Footer

ÅBNINGSTIDER

Mandag – fredag: 10 – 19
Lørdag & søndag: 10 – 18

Nyd din morgenkaffe og bagerbrød fra kl. 7.

Særlige åbningstider

 

BESØG OS I KØBENHAVN

TorvehallerneKBH
Frederiksborggade 21
1360 København K

 

     

Vi elsker cookies. Både dem til kaffen og dem, der giver dig en bedre oplevelse her på siden.
OkLæs mere