14. februar kl. 13.30-16.30
(BRYLLUPS)KAGESMAGNING
For Marianne Valentin er valentinsdag noget nær juleaften. Hendes navn sætter barren højt, og det samme gør hendes stades: Sweet Valentine. Så sæt du bare forventningerne op, for det gør Marianne.
På valentinsdag kan du endda få en bid af (bryllups)kagen, når Sweet Valentine inspirerer til årets smukke bryllupskager med en udstilling i hal 2.
Kom forbi og se de flotte bryllupskager, få en lille smagsprøve og køb en smagsæske med hjem. Her kan du også få en god snak med konditorerne om forslag til den store dag.