VINTERSALAT
I denne måned er månedens torvevare kål og det er naturligvis også en af de vigtigste ingredienser i denne ret, der både er god for økonomien, tidsplanlægningen og livremmen.
DET SKAL DU BRUGE
2 dl belugalinser
4 dl vand
1 lille blomkål (Solfrugt)
1⁄4 grønkål (Solfrugt)
1⁄4 bdt. bredbladet persille (Solfrugt)
1⁄2 dl græskarkerner
3⁄4 dl olivenolie (Oliviers & Co)
1⁄4 dl hvidvinseddike (Oliviers & Co)
1-2 tsk grovkornet sennep
1-2 tsk honning
Salt og peber (ASA Spice)
SÅDAN GØR DU
- Skyl belugalinserne, og kog dem i vand i cirka 20 minutter. Hæld overskydende vand fra.
- Skær blomkålen i små buketter, og snit grønkålen fint. Hak persillen. Kom linser, blomkål, grønkål og persille i en skål sammen med græskarkernerne.
- Bland olivenolie, hvidvinseddike, sennep, honning, salt og peber, og vend det i salaten. Servér med godt brød.
Opskriften er udviklet i samarbejde med Nadia Mathiasen fra foodfanatic.dk.