PÅSKEÆG
Påskeharen har været i hallerne med masser af æg til gækkerne. Hvis ikke du har haft held med at gække dig til et af de traditionsrige påskeæg, kan du måske finde et hos vores stader.

XOCOLATL
Det er en virkelig heldig gækker, der får fingrene i den store æske fra Xocolatl – 42 stykker med forskellige smagskombinationer.

SUMMERBIRD
De økologiske påskeæg fra Summerbird er næsten blevet en klassiker til påskens søde sager. De har selvfølgelig også de populære sølvæg, der er fyldt med chokoladeæg.

GLEAN
Glean har plantebaserede flødeboller. Til påske har de skabt en særlig udgave med mangoskum og en midte af hjemmerørt mangokompot. Den er sprøjtet på en marcipanbund og overtrukket med 70 % belgisk mørk chokolade.

SWEET VALENTINE
Sweet Valentine frister med store guldæg i belgisk chokolade – fyldt med et mix af chokolader i flere smagsvarianter.

DELI DROP
Hos DeliDrop kan du få fingrene i en ‘Æggebakke’ fra Ankers Chokolade – med to påskeæg fyldt med marcipan, nougat og Grand Cru hvid chokolade, og to med marcipan og 70 % mørk Ecuador chokolade.

OLIVIERS & CO
Et gyldent påskeæg fra Oliviers & Co, der smager som en aften på en god italiensk restaurant. Dyp nybagt focaccia i den delikate olivenolie fra Dievole – eller brug den som prikken over i’et på dine retter for et ekstra pift.

DEN LILLE BAGEBUTIK
Til den bageglade gækker. Hos Den Lille Bagebutik finder du alt, hvad hjertet kan begære af bageudstyr.

ASA SPICE
Et påskeæg med smæk på smagen. I det indiske køkken fylder man sin Masala Dabba med de mest uundværlige krydderier. Du kan både købe krydderiboksen og fylde den op med smag hos ASA Spice.

PÅSKENS ÅBNINGSTIDER
Vi holder åbent hele påsken kl. 10-18.