14. juli 2025 kl. 11-19
FEJR BASTILLEDAGEN PÅ TORVET

Vive la France! Mandag 14. juli fylder vi torvet med franske gloser og delikatesser, når vi traditionen tro fejrer Frankrigs nationaldag – Bastilledagen. Tag venner og familie under armen, og kig forbi til østers, crêpes og champagne.
PROGRAM
- Kl. 15.30-18.30: Terkel Nørgaard & Venner fyrer op under torvet med sprøde jazztoner.
- Kl. 16.00: Semifinaler og finale går i gang – de bedste hold fra søndagens indledende runder kæmper om sejren!
- Kl. 18.30: Den franske ambassadør i Danmark, Christophe Parisot, kigger forbi og overrækker velsmagende præmier fra hallerne til det heldige vinderhold.
PÉTANQUETURNERING
Det ædle franske kuglespil, pétanque, er næsten en nationalsport i Frankrig, så selvfølgelig skal vi spille, når Bastilledagen skal markeres! Glæd dig til franske fornemmelser og festlig konkurrence, når vi i samarbejde med Københavns Pétanque Klub og vores franske venner hos Ma Poule inviterer til pétanqueturnering på torvet.
De indledende runder spilles søndag 13. juli fra kl. 14.00, mens semifinaler og finale afgøres mandag 14. juli kl. 16.00.
Det er gratis at deltage, og spillet foregår som triplette – så find de to mest præcise kuglekastere, du kender, og tilmeld jer ved at sende en mail til edouard@mapoule.dk. Der er begrænsede pladser, så det er først til mølle!
DEM KAN DU MØDE
Listen opdateres løbende med aktører.

MA POULE
Franskmændene serverer franske øl samt helstegt gris og lam.

DEN LILLE KØKKENBUTIK
Køkkenbutikken svinger de franske De Buyer-pander og laver crepes.

LE PETIT VINBAR
Den lille franske vinbar skænker boblende champagne.

DEN GRØNNE KUTTER
Kutteren serverer friske, franske Gillardeau østers.

VINO FINO
Vinhandleren sørger for iskold rosé til torvets gæster.

HAV
Fiskehandlerne fra HAV tilbereder østers, kammuslinger og rejer på OFYR-grillen.

L’APÉRO
L’apéro medbringer biodynamiske vine fra Frankrig og delikatesser fra små producenter.

COQ EN PÂTE
Den franske bistro fra Østerbro bringer Croque Monsieur til torvs.

PATISSERIE MARIE FRANCE
Hallernes franske bager byder på bagværk.