Lørdag 7. december skruer vi op for julestemningen på torvet.
Solfrugt tænder op i blusset fra kl. 12-14 og forkæler torvets gæster med smagsprøver på julegodter lavet med årets første italienske blodappelsiner, sprøde danske æbler, kvæder og dadler. Noorbohandelen rykker ud på torvet med deres populære gløgg fra kl. 12-15.30 – både med og uden alkohol, så alle kan være med.
Fra kl. 13-15 synger LIFE koret julen ind og fylder torvet med smukke toner.
Husk, at du også kan besøge vores jule pop op-stader denne lørdag og hver weekend frem til jul.