13. september 2025 kl. 10-18
HONEY & THE BEES BESØGER TORVET
Lørdag 13. september får vi besøg af Honey & The Bees – en lille familieejet honningfarm fra hjertet af Alicantes bjerge, hvor biavl er gået i arv siden 1926. Her er det kærlighed, tradition og håndkraft, der driver værket.
Deres honning er 100 % naturlig og kommer i mere end 20 vilde varianter. Prøv fx citron, lavendel eller kastanje, alt sammen skabt af bier, der har samlet nektar fra områdets lokale planter og træer.
Honey & The Bees står klar midt på torvet (mellem Solfrugt og Stalks & Roots) fra kl. 10–18.