• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
TorvehallerneKBH

TorvehallerneKBH

Hele byens spisekammer

  • Det sker
  • Stader
  • Torvevarer
  • Gavekort
  • Om os

FASTELAVN

Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have. Sådan går den klassiske fastelavnssang, og vi kunne ikke være mere enige i budskabet, der troligt følges af hele byens bagere i disse dage.

Vi har selvfølgelig også et par bud på den farverige tradition, der hyldes i forskellige udgaver på torvet.

DEN GAMMELDAGS

Albatross & Venner byder på en gammeldags fastelavnsbolle med marcipanremonce, diplomatcreme, dyppet i 64 % chokoladeganache og toppet med salt.

UDKLÆDTE OG VELKENDTE

Smag en Valentines-donut med solbærmousse og vaniljecreme hos Sweet Valentine. Du kan også finde wienerbrøds-fastelavnsboller: en med flødeskum, vaniljecreme og jordbærsyltetøj, og en med chokolade og hindbær-/ribsmousse.

DEN MED SOLBÆR

Hos Coffee Collective kan du få en gammeldags med fyld af blød vaniljecreme og solbærmarmelade, overtrukket med chokoladeganache og et drys flagesalt.

DE SØDE OG DEN SYRLIGE

Hvis du er til boller med creme, skal du måske have fingrene i Norcinos forskellige udgaver. Du kan blandt andet lade dig friste af deres fastelavnsboller inspireret af othellolagkage eller limoncello, begge lavet på wienerbrødsdej.

GØR-DET-SELV-FASTELAVNSBOLLE

Skal årets fastelavnsboller være hjemmebagte, kan du give dem en smuk topping med tørrede blomster fra Asa Spice, der både har blå kornblomst, morgenfrue og rosenblade.

SLAGTERLAVNSBOLLE

Er du mere til det salte køkken, har Cleaver’s Meat Market lavet en slagterlavnsbolle af udbenede kyllingelår, Cumberland-fars med økogris, toppet med pancetta og salvie.

FASTELAVNSFLØDEBOLLER

Hos DeliDrop finder du fastelavns-flødeboller fra Ankers Chokolade. De kommer i to smagsvarianter: en med solbærskum, solbærcreme overtrukket med 70 % mørk chokolade og en med vaniljeskum, citroncreme og grand cru hvid chokolade.

DEN SPRØDE OG DEN BLØDE

OC Depot står klar med to varianter: en traditionel kardemommebolle med marcipan, vaniljecreme og mørk chokoladeovertræk eller en croissantdej fyldt med blommekompot, vaniljecreme og hvid chokoladeganache på toppen.

MED SMAG AF PISTACIE

Skal du lave dine egne fastelavnsboller, lokker Oliviers & Co med siciliansk pistaciecreme, der udgør et lækkert fyld, når det røres op med flødeskum. Find en opskrift her.

DEN MED BRUNET SMØR

Mangler du en opskrift på fastelavnsboller, kan du prøve Arla Unikas opgraderet version af en gammeldags, udviklet af dessertkok Elisabeth Madsen. Den er med brunet smør, karamelsten, remonce og vaniljecreme, dyppet i mørk chokoladeganache og drysset med havsalt. Find ingredienserne hos Arla Unika og opskriften her.

høst sæsonens torvenyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Footer

besøg os hver dag

man-fre lør-søn

10-19 10-18

Nyd din morgenkaffe og bagerbrød fra kl. 7.
Nogle spisestader holder længere åbent.

Særlige åbningstider

Kontakt os

info@torvehallernekbh.dk

TorvehallerneKBH

Frederiksborggade 21

1360 København K

følg os

Facebook

Instagram

Nyhedsbrev

YouTube

  • Åbningstider
  • Find rundt
  • Nyhedsbrev
  • Presse
  • Historie
  • Jeudan
  • Arkitekten bag
  • Bliv stadeholder
  • Job
  • ANSVARLIGHED
  • Ordensregler
  • Persondatapolitik
  • Alle
  • I sæson
  • Højtid
  • Opskrifter
  • Torvevarer
  • Tips