HALLOWEEN
Slik eller ballade! Find søde former for bestikkelse og græskar i alle afskygninger til en (u)hyggelig Halloween.
EN SELVSKREVEN GÆST
Ingen Halloween uden græskar! Hos Solfrugt finder du både dem, der skaber lysende, skæve grin i mørket – og dem, der forvandles til en lækker suppe i gryden.
BØH!
Et spøgelse du ikke kan modstå! Summerbirds spøgelsesflødeboller gemmer på en kombination af marcipan med lakrids, italiensk marengs med lakrids, mørk chokolade Amazonas 61 % og hvid chokolade.
UHYGGELIGT LÆKKERT
Sweet Valentine har tryllet søde sager frem i uhyggelig forklædning – fra moussekager til cupcakes og træstammer. Skræmmende lækkert!
GRÆSKARGLÆDE
Hos Stalks & Roots vrimler det med græskar i et væld af farver og finurlige, krøllede former, der bringer efteråret ind i dit hjem og sætter den perfekte scene for (u)hyggen.
ET BLØDENDE INDRE
Tør du smage? Glean har skabt en Halloween flødebolle med lakridsskum og et blødende indre af hindbærkompot, overtrukket med 70% mørk belgisk chokolade og toppet med hindbærchokolade.