JULENS drikke
Til enhver julemiddag hører velsmagende drikke. Se hvilke vores stadeholdere anbefaler til julens middage.

PERFEKT TIL JULEMADEN
Hos Vinveto anbefaler Morten en Terre Blanca, Cabernet: “Genial Cabernet er fra Washington State på vestkysten i USA, hvor man får super meget for sine penge. Vinen er intens og har en fed frugt, der ledsages af en fad-karakter, som runder vinen smukt af. Så derfor en god ledsager til den federe julemad”.

JULENS ØL
Der er frit valg på alle ølhylderne hos Mikkeller & Friends Bottle Shop, der helt sikkert har en øl, der passer både smagsløg og middagsbord.

SPIRITUS FRA NYORD
Whisky, snaps, rom, cognac og likør. Hos Noorbohandelen fylder kenderne bag disken en flaske med din favoritvariant. Til julemiddagens søde punktum, risalamanden, anbefaler de Nyord’s Kastanie Likør i glasset.

UDEN ALKOHOL
Skal drikkevarerne være alkoholfri? Gå på opdagelse blandt hylderne hos DeliDrop, som tilbyder et bredt udvalg af alkoholfrie vine, øl og boblende kombucha fra danske fødevareiværksættere.

PORTVINEN
10-års Tawny Port Messias. ”Portvinen har en smuk og tiltalende ravfarve med mørkebrune nuancer. Den har en rig og kompleks aroma, med antydninger af tørrede frugter. Den er fløjlsagtig og fuld i smagen, hvor den behagelige friskhed bevares.” Sådan lyder det fra Nicolai fra Vino Fino.

TIL HELE FAMILIEN
Le Petit Vinbar har sammensat en vinkasse med lidt godt til hele familien – også til børnene. Kassen indeholder 4 flasker rødvin, 1 flaske hvidvin og en juleoverraskelse: ”Traubensaft” fra Weixelbaum i Kamptal, Østrig. Denne druesaft er alkoholfri og lavet på rødvinsdruen Zweigelt. Saften er sød og kan nydes rent eller fortyndes med vand – et glimrende alternativ til et glas “rødvin” for børnene eller til dem, der foretrækker noget uden alkohol.
Drikker du dig ikke igennem hele kasse denne jul, så bare rolig. Mange af vinene kan sagtens gemmes i kælderen til kommende år og julemiddage.

TIL AT VARME SIG PÅ
Leder du efter noget varmt at drikke til julegodterne, har Tante T et par anbefalinger til dig. Er du til det søde og bløde, anbefaler de Kandiseret Æble – en sort te med smag af æble og vanilje. En anden julefavorit er den økologiske Cinnamon Cherry Glow, en varmende frugtte med smag af kanel og kirsebær. Det er også den te, de bruger til deres populære te-gløgg. Find opskriften her.

VI HOLDER ÅBENT ALLE DAGE FREM TIL JUL
22. december: kl. 10-18
23. december: kl. 10-19
24.-26. december: Lukket
27. december: kl. 10-19
28.-29. december: kl. 10-18
30. december: kl. 10-19
31. december: kl. 10-15
1. januar: Lukket