GRÆSKARPIZZA
På Ditsen serverer Ditte Ingemann appetitlige middagsretter, der er en fryd for øjet. Her får pizzaen et twist med fyld af hokkaido, der starter sæsonen, når bladene begynder at falde træerne.
DET SKAL DU BRUGE (5 PERSONER)
Pizzadej (2 små pizzabunde)
2 dl koldt vand
3 g gær
1 tsk. havsalt (ASA Spice)
Ca. 150 g hvedemel (Omegn & Venner)
Pizzafyld
300 g hokkaido eller butternut squash (skrællet) (Solfrugt)
2 fed hvidløg (Solfrugt)
Skal fra 1/2 økologisk citron (Solfrugt)
Salt og peber (ASA Spice)
300 g bøgehatte eller andre typer svampe, fx shiitake, enoki, kejserhatte eller brune champignoner (Solfrugt)
2 spsk. olivenolie til stegning (Oliviers & Co)
250 g frisk mozzarella (Omegn & Venner)
1 håndfuld frisk basilikum eller oregano (Solfrugt)
SÅDAN GØR DU
Pizzadej
- Rør vand og gær sammen. Tilsæt salt og derefter mel lidt ad gangen, indtil dejen er smidig. Ælt dejen rigtig godt – du kan også bruge en røremaskine.
- Lad dejen hvile i cirka 30 minutter og lav imens fyldet klar.
Fyld
- Skær skrællet græskar ud i små tern. Kom dem i en gryde med en smule vand og kog det mørt i 20-25 minutter. Dræn og kom græskarternene i en foodprocessor med hvidløg, citronskal, salt og peber. Blend indtil cremen er helt glat. Smag til med salt og peber.
- Rens svampene, skær dem i skiver og svits dem i olie på en pande i 3-4 minutter. Krydr med salt og peber.
- Del pizzadejen i dele af 225 g, og rul dem tyndt ud på et meldrysset bord.
- Smør græskarpure på hver pizzabund og fordel de stegte svampe ovenpå.
- Skær den friske mozzarella i tynde skiver, og læg skiverne ovenpå fyldet.
- Bag pizzaerne én ad gangen på en bagesten eller en meget varm bageplade. Det er vigtigt, at ovn og plade/bagesten er meget varme (cirka 250 grader) – brug gerne varmluft. Pizzaerne bages i cirka 10-12 minutter, eller indtil de er sprøde, gyldne og boblende.
- Drys med frisk basilikum eller oregano og server gerne med en god, fyldig salat.