TORVETS SLAGTER
Tyrkiske pølser med masser af saft, kraft og krydderi. Og alle de gode udskæringer fra lammet, kalven, oksen, kyllingen og kalkunen, som du både kan få slagtet normalt eller halal. Marineret til punkt og prikke i chili, spidskommen, friske krydderurter og masser af hvidløg.
Det er noget, man hurtigt kan få smag for!
Særligt lammet har Yahya kastet sin kærlighed på. Så hold dig endelig ikke tilbage med spørgsmål til krone, kølle eller koteletter.