GRØNKÅL
Den står derude i kulden med sine store krøllede blade og sprudler af sprød energi – klar til at give årets første måltider et tiltrængt spark vitaminer.
Og pak endelig al skepsis bort: grønkål smager godt, så længe man behandler den ordentligt og glemmer alt om at gennemkoge den til ukendelighed.
Rib bladene fra de grove stængler, skyl godt og lad kålen komme til ære og værdighed i både rå og let varmede variationer. Fint hakket til salat i syrligt selskab med æbler, appelsiner & nødder. Eller stegt hurtigt i olivenolie med karry, ingefær, salt & peber som ledsager til f.eks. lam.
Super velsmagende. Super sundt. Velbekomme.
KÅL I KØKKENET
Gør kål på dagens grønt med disse kålopskrifter: