24. august 2025 kl. 14-16
PØLSEMAGERI MED CLEAVER’S MEAT MARKET
Slagterne fra Cleaver’s Meat Market åbner deres eget pølsemageri på torvet og viser dig, hvordan du laver pølser fra bunden.
De dækker op med krydderurter og krydderier til farsen, så du kan sammensætte din egen blanding pakket med smag. Undervejs får du både tips og tricks til håndværket og en god håndfuld opskrifter, så du kan eksperimentere videre derhjemme.
Du går til værks sammen med en makker, og I skal både blande jeres egen fars og stoppe pølserne. Du får selvfølgelig dagens hjemmelavede pølser med hjem.

