ÆBLER
Danske æbler er i verdensklasse. Og til efteråret fortrylles TorvehallerneKBH til en paradisisk have fyldt med friskhøstede, lokale æbler, som ikke har været langt og længe undervejs – og derved mistet deres gode egenskaber. Eva lod sig friste, og det kan du også roligt gøre. For ét er farverne, duften og smagen, der vækker barndomsminder om æblerov og bedstemors æblekage med rasp og flødeskum. Noget andet er, at de skønne, runde frugter samtidig er en vitaminbombe med masser af sundhed i. Så fyld posen med Ingrid Marie, Gråsten, Guldborg og andre velsmagende sorter – og bed endelig grønthandleren toppe den med sin yndlings æbleopskrift.
ÆBLER PÅ TALLERKNEN (OG I GLASSET)
SYLTETØJ
… med æble og brombær.
GRØNKÅLSSALAT
… med æble og tranebær.
ÆBLEGRØD PÅ GLAS
… med æblelikør, æblemost og Bourbon.
TORVET RUNDT
SMAGSFULD TE
Sort, hvid, grøn eller måske gul te? Storbladet eller småbladet? Lang eller kort trækketid? Te er en lille videnskab for sig, og hos Tante T er der over 160 forskellige slags kvalitetste at vælge mellem – også økologiske. Prøv for eksempel te med kandiseret æble!
GRØD
Grød er verdens første grødbar. Her kan man også få råvarerne med hjem – sammen med et godt tip til, hvordan man selv tryller med gryn, ris, korn og kerner. Prøv Grøds havregrød med hjemmerørt karamelsauce, frisk æble og ristede mandler.
SPRØDE ÆBLER
Glem alt om plastikindpakninger og -poser. Hos Solfrugt ligger de sprøde æbler, de nye kartofler og de friskplukkede bær frit fremme. Som i en åben bazar, hvor det grønne dufter, smager og frister. Det er da lige til at tage og føle på!