KOLDSKÅL
En kølig omgang koldskål serveret med danske jordbær på en lun sommeraften. Dansk sommer i en mundfuld! Normalt laves koldskål på kærnemælk, men Olivia fra Arla Unika i TorvehallerneKBH giver her sit bud på med deres egen årstidskefir, fløde og mælk.
DET SKAL DU BRUGE
6 dl Årstidskefir (Arla Unika)
2 dl 48% Uartig fløde (Arla Unika)
2 dl Årstidsmælk (Arla Unika)
80 g æggeblomme (Omegn & Venner)
90 g sukker
Korn fra 1 vaniljestang (ASA Spice)
Skallen fra 1 øko citron, fintrevet (Solfrugt)
Saften fra 1½ øko citron (Solfrugt)
Jordbær (Rokkedyssegaard)
SÅDAN GØR DU
- Pisk æggeblommer, sukker, vanilje og citronskal til luftigt skum og vend forsigtigt resten af ingredienserne i.
- Lad koldskålen hvile på køl, så smagen trækker ud.
- Server med friske jordbær og evt. et par dråber olivenolie fra Oliviers & Co. De anbefaler at bruge en olivenolie med mandarin, mynte, bergamotte eller en mild floral ren olivenolie.