GRØD
Hurtig og smagfuld morgen-, frokost- og aftengrød, der ikke går på kompromis med kvaliteten. Det er menuen hos GRØD, verdens første grødbar. Her kan man også få råvarerne med hjem – sammen med et godt tip til, hvordan man selv tryller med gryn, ris, korn og kerner.
Hvis han selv skal sige det, elsker stadeholderen Lasse Andersen bare grød. Selv de mest usandsynlige varianter.
Men læg bare al skepsis på hylden! Han har givet os håndslag på, at det kun er de allermest udsøgte og veltilsmagte versioner, der tager turen fra grødlaboratoriet til TorvehallerneKBH.