RISENGRØD MED ESTRAGONSUKKER
Hvis du har en nisse på loftet, så har Lasse fra GRØD en (lidt utraditionel) opskrift på risengrød, der kan mætte den gastronomiske julenisse.
DET SKAL DU BRUGE (2 PERSONER)
Grøden
100 g grødris
0,75 l sødmælk (Omegn & Venner)
1/2 tsk salt (ASA Spice)
Tilbehør
1/2 bundt frisk estragon
200 g rørsukker
100 g hasselnødder
1 pære (Solfrugt)
SÅDAN GØR DU
Grøden
- Bland alle ingredienser i en tykbundet gryde og kog op ved svag varme.
- Rør jævnligt i gryden, så mælken og risene ikke brænder på. Når risene er møre, men stadigvæk har en lille smule bid, er grøden færdig. Smag til med salt og server straks.
Tilbehør – kan sættes på køl og bruges igen og igen
- Skyl estragonen og dup den tør med et viskestykke. Blend sammen med rørsukker.
- Rist hasselnødder gyldenbrune på en pande og skær pæren i grove stykker. Alt tilbehøret drysses over grøden til sidst.