18. maj kl. 10-17
BYT DIN GAMLE STEGEPANDE TIL EN NY
I pinseweekenden, lørdag d. 18. maj, trækker Den Lille Køkkenbutik ud på torvet og sætter fokus på de franske jernpander fra de Buyer – muligvis verdens bedste stegepander. Her vil Niels fra Den Lille Køkkenbutik fortælle og demonstrere, hvordan du kan bruge panderne til forskellige formål, bl.a. til at bage focacciabrød.
Han vil også vise, hvordan man indbrænder sin pande, så man kommer godt fra start og får givet sin pande en naturlig non-stick belægning. Det vil også være muligt at købe pander, der allerede er indbrændt og klar til brug.
De Buyers stegepander er ideelle til dig, der ønsker en pande, som holder hele livet. Den høje kvalitet og gode holdbarhed sikrer en lang levetid, så du kan bruge dine stegepander igen og igen.
BYT TIL NYT
Tag din udtjente og gamle stegepande med under armen, og køb en ny jernpande fra de Buyer med rabat. På dagen kan du spare følgende, mod at du køber en ny pande i samme størrelse eller større:
- Ø 10 til 12 cm: spar 40 kr.
- Ø 13 til 31 cm: spar 50 kr.
- Ø 32 til 38 cm: spar 60 kr.
- Ø 39 cm og op: spar 70 kr.
Den Lille Køkkenbutik vil sørge for, at din gamle stegepande bliver sorteret rigtigt og sendt til genbrug.
ÅBNINGSTID
Lørdag 18. maj fra kl. 10-17 på torvepladsen.