1. september kl. 14-16.30
FERMENTERINGSKURSUS
Kimchi, surkål og sauerkraut. Kært barn har mange navne – det samme har fermenteringshåndværket, som Kristina Muusmann fra Le Petit Vinbar holder særlig kært. Bliv klog på fermenteringsprincipperne, og gå hjem med dagens hjemmelavede godter, der kan holde i månedsvis (hvis du da kan holde fingrene fra det).
Workshoppen er for begyndere, som ønsker at komme i gang med fermentering. På workshoppen kan man lære, hvor let det er at trylle en del af den danske sommer ned i et pantentglas, så du kan nyde smagen måneder efter. Vi vil have fokus på dansk dyrket kål og der vil være mulighed for at være kreativ med andre smagsgivende ingredienser, så din fermenterede kål får sit eget personlige præg.