• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to footer
TorvehallerneKBH

TorvehallerneKBH

Hele byens spisekammer

  • Det sker
  • Stader
  • Tips & Torvevarer
  • Om os
Opskrift

DAMPEDE BLÅMUSLINGER

NEM MAD PÅ 25 MINUTTER

De fleste af os har en hverdag, hvor der ikke altid er overskud til lange indkøb og mange timer bag gryderne. Men du behøver ikke gå på kompromis med kvaliteten af dit måltid af den grund. Og slet ikke i sommerhalvåret. Her er det enkle nemlig en kunst i sig selv. Vi har fået Nadia Mathiassen fra bloggen Foodfanatic til at vise dig, hvordan du bakser en nem og velsmagende ret sammen på rekordtid.

INGREDIENSER (4 PERSONER):

  • 1,5 kg blåmuslinger
  • En lille håndfuld bredbladet persille
  • 2 stængler bladselleri
  • 1 lille løg
  • 4 fed hvidløg
  • 1 fennikel
  • 1 gulerod
  • Olie
  • 1 glas hvidvin
  • Peber

Alle ingredienser kan købes i TorvehallerneKBH

SÅDAN GØR DU:

  1. Rens blåmuslingerne under rindende vand, og giv de åbne et bank mod bordpladen. Kassér dem, hvis de ikke lukker sig.
  2. Pil og hak løg og hvidløg. Pluk persillen, og hak den fint. Skær fennikel, selleri og gulerod i tern.
  3. Sautér grøntsagerne i olie i en stor gryde et par minutter, uden at de tager farve. Tilsæt hvidvin, og bring gryden i kog. Tilsæt nu muslinger og et drys peber, og damp dem under låg, til de alle sammen har åbnet sig. Det tager cirka 4-5 minutter. Vend til sidst persille i. Servér eventuelt blåmuslingerne med godt brød eller sprøde fritter.
Vi elsker cookies. Både dem til kaffen og dem, der giver dig en bedre oplevelse her på siden.
OkLæs mere