KONFEKTKUGLER
DET SKAL DU BRUGE (4 PERSONER)
100 g pistacienødder (Exotix Mix)
100 g hasselnødder (Exotix Mix)
100 g hvid chokolade, gerne karamelliseret (Xocolatl eller Summerbird)
100 g nougat (Xocolatl eller Summerbird)
500 g marcipan (Xocolatl eller Summerbird)
SÅDAN GØR DU
- Hak nødderne hver for sig, og kom dem i to forskellige skåle. Tril marcipanen til små kugler, og sæt dem til side. Smelt chokoladen og nougaten i to forskellige skåle. Nougaten må ikke være for varm, da den så bliver sværere at arbejde med.
- Sæt marcipankuglerne på en kødnål, tandstikker eller lignende, og pensl dem med chokolade eller nougat. Tril i de hakkede nødder, og sæt dem på køl, til de har sat sig.
- Prøv eventuelt at variere fyldet. Rør marcipanen op med tørret, hakket frugt, lakridspulver eller bland den med din yndlingslikør. Du kan også lade nougaten optræde indeni kuglerne, og i stedet pensle dem med mørk chokolade.