BINGO
På hjørnet af torvet står en lille foodtruck med smage fra hele Asien. Her holder Bingo til, med Cui ved wokken og et menukort, der tager dig med på en kulinarisk rejse gennem det asiatiske gadekøkken.
Glæd dig til sprøde kinesiske dumplings, gyldne thailandske forårsruller, krydrede koreanske risretter og dampende japanske udonnudler. Cui, der tidligere har slået sine folder hos Sushi Lovers, mestrer især de japanske retter, hvor teknik og smag går op i en højere enhed. Prøv for eksempel takoyaki – små, salte japanske “æbleskiver” med blæksprutte og masser af umami.
Hos Bingo er smagen i højsædet – og én bid er som et hurtigt stop i Tokyo, Bangkok, Seoul eller Beijing.



KONTAKT BINGO
Send en mail