LA BOCA
Den argentinske madkultur er smagfuld, gavmild og fuld af fællesskab. Sådan er det også i La Boca, hvor Andrew står bag forklædet i det åbne køkken.
La Boca er et convenience stade med med en lille spisebar, hvor du kan finde autentiske og skæve specialiteter fra det latinamerikanske køkken – med Argentina i højsædet.
Andrew har gjort en dyd ud af at finde produkter fra mindre og uafhængige producenter fra de latinamerikanske lande. Her er mere end 15 typer chilisaucer, hjemmelavet chimichurri, mel til dine egne tortillas og deres populære, frisklavede empanadas. Tørsten kan du slukke i både øl og vin fra det store kontinent.
Kort sagt, små argentinske genistreger til den lille sult og middagsbordet.