OMEGN & VENNER
Hos den urbane landhandel Omegn & Venner får du små nicheprodukter, som du ikke finder i supermarkederne.
Fra økologisk pålæg af gårdens gladeste grise. Til øl fra bryggerier, hvor brygningen er et stolt håndværk.
Under stadeholdernes forklæder banker hjerterne for det økologiske, det lokale og det gode danske madhåndværk. Derfor langer de også gerne en håndmad med sæsons allerbedste råvarer over disken. Eller en omgang hjemmelavet koldskål med danske jordbær og vaniljekranse. Det er, hvad vi kalder, nordisk mad i køkkenbordshøjde.
”Vi spiser det vi sælger, og sælger det vi spiser”, lyder det fra stadets kok, Denny, som nu kan tilføje landhandel, spisested og ølbar til cv’et.