AND
Uanset hvor sultne vi er efter nye gastronomiske oplevelser fra den store verden, er det stadig de hjemlige kødgryder, der bestemmer, hvad der skal på bordet juleaften.
Og her fører anden, med grisen lige i hælene. Med mindre de for husfredens skyld lander på julebordet side om side.
Hos TorvehallerneKBH er vi i klar til at opfylde forventningerne til december måneds kulinariske højdepunkt: Duften og smagen af dejlig sprød and. Nogle foretrækker den danske frilandsand med det saftige kød, andre dens franske og lidt mere fedtfattige fætter.
Den ene eller anden… Kvaliteten får det sidste ord – og hjertens gerne ledsaget af et par fif til fyld og tilbehør.