SPICY MAJSKOLBE MED COMTÉ
4 personer | 20 min
I den her ret kan majsens sødme sagtens konkurrere med styrken fra chilien og osten. Det er en hyggespise, og den skal spises med fingrene. Perfekt til grillsæsonen, men også til en regnvejrsdag med vinduerne åbne.
DET SKAL DU BRUGE
4 majskolber med blade (Solfrugt)
2 spsk creme fraiche (Arla Unika)
1 tsk knust koriander (Asa Spice)
1 lime, saft og skal (Solfrugt)
1 fed hvidløg (Solfrugt)
1 tsk chipotle (Asa Spice)
1 dl sesamfrø, ristede (Den Kinesiske Købmand)
75 g lagret comté, revet (Ma Poule)
2 spsk purløg, hakket (Solfrugt)
½ tsk Piment d’Espelette (eller chipotle) (Asa Spice)
flagesalt (Asa Spice)
SÅDAN GØR DU
- Tænd ovnen på 230 °C, og læg kolberne på en rist midt i ovnen, mens den varmer op.
- Lad dem bage i cirka 15 minutter.
- Bland nu creme fraichen med koriander, limesaft, revet hvidløg, chipotle og revet limeskal.
- Fold bladene ned om majsene, og brug dem som ’håndtag’.
- Smør til sidst majsene ind i dressingen, og drys med flagesalt, sesam, comté, purløg og Piment d’Espelette. Spis
majsene med det samme.
Nyd gerne en øl (eks. rød IPA) til retten.
Opskriften er fra vores kogebog Opskrifter fra torvet. Læs mere.