17. november kl. 17-21
BEAUJOLAIS NOUVEAU
Hvert år på den tredje torsdag i november bliver årets Beaujolais Nouveau frigivet til salg i butikker og bistroer. Den unge vin, der kun har få uger på bagen, lander også i hallerne, hvor du kan nyde den hos Vino Fino og Ma Poule.
Du kan slentre forbi Ma Poule, der fejrer den traditionsrige vin med en særlig ret fra deres spisebar kl. 17-21. Ma Poules stadeholder Edouard Cazazianh er opvokset i Lyon, ikke langt fra Beaujolais i Bourgogne. I Bourgognes tegn disker køkkenchefen op med den klassisk burgundiske ret Oeuf en Meurette – som går fremragende i spænd med, ja, netop Beaujolais.