12. maj kl. 10-19
MORS DAG PÅ TORVET
Søndag 12. maj hylder vi mødrene – både dem med en sød tand, dem der har en god appetit og dem, der elsker at svinge gryderne i køkkenet.
Kender du en mor, der fortjener lidt ekstra forkælelse på mors dag? Så invitér dem forbi torvet og gå på opdagelse blandt vores stader.
FYLD MAVEN
SALAT TO GO
Byd mor på en grøn frokost hos Smag, der laver salater af sæsonens råvarer. Tag salaten under armen, og nyd den på torvet.
FRISKLAVET PASTA
Spis en italiensk pastaret på torvet eller tag en håndfuld frisklavet pasta fra Il Mattarello med hjem til en middag for mor.
ØKOLOGISK BAGERI
Friskbagte croissanter, Queen A og spandauere med sæsonens frugt. Start dagen godt ud med en morgenmad hos Albatross & Venner.
FYLD KURVEN
OST
Hvis din mor er glad for ost, så er Den Hvide Dame hos Arla Unika et godt valg til en velsmagende gave. Den har en landlig duft med et strejf af sødme og en god balance mellem fedme og syre.
KRYDDERIER
Asa Spice er en oplevelse i sig selv. Krydderier i metervis, der gælder til hele repertoiret i det søde og salte køkken Overrask mor med en tur forbi stadet.
SPIRITUS
Hos Noorbohandelen kan du vælge spiritus i løsvægt eller forkæle mor med en drinkspakke fra Isle of Møn, de fås både med gin og med rom.
LIDT TIL DEN SØDE TAND
ALT GODT TIL HJEMMEBAGEREN
Madeleines, caneles, frosting og alt godt til den store hjemmedyst. Lad mor få redskaberne i orden hos Den Lille Bagebutik.
CHOKOLADE
Hos Xocolatl kan du få 14 lækre chokoladehjerter med smage som flødekaramel, passion, nougat, solbær og saltkaramel. Hele kærligheden er pakket fint ind i den hjerteformede æske.
KAFFE-SOFTICE
Fløjlsblød soft ice med frisklavet espresso – byd mor på sommerklassikeren fra Coffee Collective.