MORTENSAFTEN
Den saftige andesteg, de brunede kartofler, rødkålen og brun sovs i rigelige mængder hører ikke blot julen til. Mortensaften 10. november er en god undskyldning for at invitere familie eller venner på andemiddag før kalenderen viser december.
Her guides til den traditionelle mortensaftens menu med alle klassikerne.
På mortensaften fejrer man Sankt Martin, der var Morten Bisps oprindelige navn. Han blev udpeget som biskop i den franske by Tours i 300-tallet, men ville ikke have den fornemme titel og skjulte sig derfor i en gåsesti. Gæssene skræppede op og afslørede Sankt Martins skjulested, og derfor besluttede den nyudnævnte biskop, at gæssene hvert år på denne dato skulle lade livet og blive til gåsesteg.
Før i tiden var gæs dog både dyre og svære at få fat på i Danmark, og derfor blev mortensaftens gåsesteg så småt erstattet af andestegen. Anden har altså hovedrollen til mortensaften i dag. Også på torvet, hvor du kan finde alle ingredienserne til en velsmagende mortensaften.
STEGEN
Økologisk, dansk, fransk – du kan få det præcist, som du vil hos torvets stader, der har de rappe ænder til salg.
Bestil i stadet eller ring på:
Cleaver’s Meat Market: 51 14 44 89
Slagter Lund: 38 71 41 06
Torvets Slagter: 22 81 20 42
Kalu: 33 24 12 22
Ma Poule: 27 63 19 81
TILBEHØRET
Torvets grønthandler Solfrugt fylder kurvene med alt godt til stegen. Find Belle de boskoop æbler og svesker til fyldet. Eller giv den et sydeuropæisk twist med franske kastanjer og spanske clementiner. Du kan selvfølgelig også finde den uundværlige rødkål og kartoflerne ej at forglemme!