HØNSESALAT
8 håndmadder | Forberedelsestid: 30 minutter – Tilberedningstid: 5 timer
Et påskebordet kalder på en dejlig hønsesalat, og måske endda en som er blevet hyldet som til årets innovative produktpris til Sol Over Gudhjem. Michel fra Rørt er manden bag opskriften, hvor hvide asparges, hønse-boullion og kyllingeskind fuldender genistregen. Værsgo og nyd hønsesalaten, hvor der hverken spares eller spildes.
DET SKAL DU BRUGE
1 hel kylling (økologisk er bare bedre og mere smagfuld) (Cleavers Meat Market)
1 løg (Solfrugt)
1 gulerod (Solfrugt)
3 laurbærblade
150 g spisekartofler (Solfrugt)
200 g champignon (Solfrugt)
200 g hvide friske asparges (Solfrugt)
200 g mayonnaise (gerne hjemmerørt)
150 g creme fraiche 38% (Omegn og Venner)
Saften fra en citron (Solfrugt)
Salt
Peber
SÅDAN GØR DU
- Patér kylling i grove stykker. Skær løg og gulerod i grove stykker. Kom det hele i en gryde vand, der akkurat dækker. Tilsæt laurbær. Bring det i kog, og lad det simre let i 30 minutter.
- Tag alt kylling op, og lad det køle lidt. Pil alt kød af – både på lår, bryst, vinger, ryg. Stil kødet på køl. Smid lårknogler og skog tilbage i gryden– og lad det simre videre i en time. I den sidste halve time koges kartoflerne med og i de sidste 5 minutter koges de skrællede hvide asparges med (hvis du bruger dem fra dåse ska de dog ikke koges med).
- Si væden og kassér urter og skrog – kartoflerne og asparges sættes på køl. Lad væden simre videre uden låg, således at den reduceres helt ind til en smagfuld koncentreret bouillon. Der skal kun være ca. ½ dl tilbage og konsistensen skal være ret tyk – ja nærmest som en sovs.
- Blend de kogte kartofler med bouillonen og køl ned.
- Rør den nedkølelede pure sammen med mayo og creme fraiche.
- Rør blandingen sammen med den pillede kylling, svampe og asparges.
- Smag til med saften fra en citron samt salt og peber.
- Server med noget godt brød og top eventuelt med lidt urter såsom kørvel og estragon.
TIP: Pil eventuelt skindet af kyllingen før tilberedning, og ”fold” det mest muligt ud på et stykke bage-papir. Bag i ovn ved 200 grader i 20 minutter eller indtil det bliver helt sprødt og gyldent. Drys med lidt salt. Perfekt at komme ovenpå din hønsesalat-mad.
Billedet er taget af Marie Louise Munkegaard.