• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
TorvehallerneKBH

TorvehallerneKBH

Hele byens spisekammer

  • Det sker
  • Stader
  • Torvevarer
  • Gavekort
  • Om os

Opskrift

NEM MAD PÅ 25 MIN.

De fleste af os har en hverdag, hvor der ikke altid er overskud til lange indkøb og mange timer bag gryderne. Men du behøver ikke gå på kompromis med kvaliteten af dit måltid af den grund. Og slet ikke i sommerhalvåret. Her er det enkle nemlig en kunst i sig selv. Vi har fået Nadia Mathiassen fra bloggen Foodfanatic til at vise dig, hvordan du bakser en nem og velsmagende ret sammen på rekordtid.

DET SKAL DU BRUGE (4 PERSONER)

600 g torskefilet uden skind (Hav)

2 dl pankorasp

1 bdt. blandede urter, f.eks. bredbladet persille, purløg og timian

1 økologisk citron (Solfrugt)

Olivenolie (Oliviers & Co)

Salt og peber (ASA Spice)

SÅDAN GØR DU

  1. Skær torskefileten i fire dele. Blend pankorasp med urter, revet citronskal, 2-3 spiseskefulde olivenolie, salt og peber.
  2. Læg torskefileterne på bagepapir i et ovnfast fad, og drys med urtetoppingen. Dryp lidt ekstra olie over. Bag ved 200 grader i ovnen i 10-15 minutter afhængigt af torskefileternes
    tykkelse.
  3. Server med en god grov salat eller kogte kartofler vendt med smør og urter.

I denne måned er månedens torvevare kål og det er naturligvis også en af de vigtigste ingredienser i denne ret, der både er god for økonomien, tidsplanlægningen og livremmen.

DET SKAL DU BRUGE

2 dl belugalinser

4 dl vand

1 lille blomkål (Solfrugt)

1⁄4 grønkål (Solfrugt)

1⁄4 bdt. bredbladet persille (Solfrugt)

1⁄2 dl græskarkerner

3⁄4 dl olivenolie (Oliviers & Co)

1⁄4 dl hvidvinseddike (Oliviers & Co)

1-2 tsk grovkornet sennep

1-2 tsk honning

Salt og peber (ASA Spice)

SÅDAN GØR DU

  1. Skyl belugalinserne, og kog dem i vand i cirka 20 minutter. Hæld overskydende vand fra.
  2. Skær blomkålen i små buketter, og snit grønkålen fint. Hak persillen. Kom linser, blomkål, grønkål og persille i en skål sammen med græskarkernerne.
  3. Bland olivenolie, hvidvinseddike, sennep, honning, salt og peber, og vend det i salaten. Servér med godt brød.

Opskriften er udviklet i samarbejde med Nadia Mathiasen fra foodfanatic.dk.

DET SKAL DU BRUGE (4 PERSONER)

1 bdt. grønne asparges (Solfrugt)

200 g renset stenbiderrogn (Hav eller Den Grønne Kutter)

2 håndfulde blandet salat i grove stykker (Solfrugt)

1 dl piskefløde  (Omegn & Venner)

2 spsk citronsaft

1 lille rødløg (Solfrugt)

4 radiser (Solfrugt)

1 avocado (Solfrugt)

Urter til pynt, f.eks. dild

Salt og peber (ASA Spice)

SÅDAN GØR DU

  1. Bland piskefløde med citronsaft, salt og peber, og lad det trække ved stuetemperatur i 20-30 minutter, til blandingen tykner.
  2. Trim aspargesene, skær dem i mundrette stykker, og kog dem i letsaltet vand i ca. 3 minutter.
  3. Pil, halvér og snit rødløget. Skær radiserne i tynde skiver og avocadoen i tern. Vend eventuelt avocado-ternene med lidt citronsaft for at bevare farven, hvis salaten ikke skal spises straks.
  4. Anret salaten på tallerkner eller på et stort fad sammen med rogn og urter. Servér med den syrnede fløde og godt brød.

NEM MAD PÅ 25 MINUTTER

De fleste af os har en hverdag, hvor der ikke altid er overskud til lange indkøb og mange timer bag gryderne. Men du behøver ikke gå på kompromis med kvaliteten af dit måltid af den grund. Og slet ikke i sommerhalvåret. Her er det enkle nemlig en kunst i sig selv. Vi har fået Nadia Mathiassen fra bloggen Foodfanatic til at vise dig, hvordan du bakser en nem og velsmagende ret sammen på rekordtid.

DET SKAL DU BRUGE (4 PERSONER)

4 kyllingefileter (Cleaver’s Meat Market, Slagter Lund, Torvets Slagter)

7,5 dl lys hønsefond

8 grønne eller hvide asparges (Solfrugt)

400 g pillede, kogte, nye kartofler (Solfrugt)

1 lille bdt. små gulerødder med top (Solfrugt)

25 g smør (Arla Unika)

3 spsk hvedemel

1 dl fløde (Omegn & Venner)

100 g ærter uden bælg (Solfrugt)

Tallerkensmækkere og ærtespirer til pynt (Solfrugt)

Salt og peber (ASA Spice)

SÅDAN GØR DU

  1. Lad kyllingefileterne simre i fonden i 10 minutter, tag dem op, og afkøl dem. Sigt væden, hvis det er nødvendigt, og gem den.
  2. Skær kyllingefileterne i store tern. Trim gulerøddernes top, skrub dem rene, og skær dem eventuelt i mindre stykker. Skræl dine hvide asparges, trim enderne, og skyl aspargeshovederne. De grønne asparges skal ikke skrælles, blot trimmes. Skær både aspargesene og kartoflerne i mundrette bidder.
  3. Smelt smørret i en gryde, og tilsæt mel. Rør grundigt, og tilsæt fonden lidt efter lidt, så der dannes en opbagt sauce. Tilsæt gulerødderne, og lad dem simre med et par minutter. Kom dernæst asparges, ærter og kartoflerne i gryden. Lad dem simre med, til grøntsagerne er møre, og tilsæt så fløden. Vend til sidst kødet i, varm igennem, og smag til med salt og peber. Pynt med tallerkensmækkere og ærtespirer ved servering.

NEM MAD PÅ 25 MINUTTER

De fleste af os har en hverdag, hvor der ikke altid er overskud til lange indkøb og mange timer bag gryderne. Men du behøver ikke gå på kompromis med kvaliteten af dit måltid af den grund. Vi har fået Nadia Mathiassen fra bloggen Foodfanatic til at vise dig, hvordan du bakser en nem og velsmagende ret sammen på rekordtid.

DET SKAL DU BRUGE (4 PERSONER)

2 stk. citrongræs (Solfrugt)

50 g galanga (Solfrugt)

6 stk. kaffir limeblade (Solfrugt)

2 stk. koriander med rod (Solfrugt)

100 g champignon (Solfrugt)

2 dåser kokosmælk

½ l vand

4 stk. bird’s eye-chilier

3 stk. kyllingebryster (Slagter Lund eller Torvets Slagter)

1 tsk sukker

Fiskesauce (Den Kinesiske Købmand)

Limesaft (Fresh Market)

2 forårsløg (Solfrugt)

SÅDAN GØR DU

  1. Pil de yderste blade af citrongræsset, skær enderne fra, og giv stænglerne et bank med et knivskaft. Del dem herefter i tre stykker.
  2. Skær galangaen i tynde skiver, og riv limebladene i to. Tag korianderrødderne af stænglerne, og skrab dem rene med en urtekniv under rindende vand.
  3. Skær champignonerne i skiver. Kom det hele i en gryde sammen med kokosmælk, vand og chili, og bring gryden i kog.
  4. Skær kyllingebrysterne i mundrette tern, og lad dem koge med i suppen, til de lige akkurat er tilberedte. Smag suppen til med sukker, fiskesauce og limesaft.
  5. Snit forårsløg og koriander, og drys på ved servering. Servér eventuelt med ris.

NEM MAD PÅ 25 MINUTTER

De fleste af os har en hverdag, hvor der ikke altid er overskud til lange indkøb og mange timer bag gryderne. Men du behøver ikke gå på kompromis med kvaliteten af dit måltid af den grund. Og slet ikke i sommerhalvåret. Her er det enkle nemlig en kunst i sig selv. Vi har fået Nadia Mathiassen fra bloggen Foodfanatic til at vise dig, hvordan du bakser en nem og velsmagende ret sammen på rekordtid.

DET SKAL DU BRUGE (4 PERSONER)

2-3 rensede havbars (Hav eller Den Grønne Kutter)

4 spsk fiskesauce (Den Kinsiske Købmand)

¼ bdt. koriander (Solfrugt)

2 chilipebere (Solfrugt)

4 forårsløg (Solfrugt)

2 spsk sukker

2-3 lime (Solfrugt)

3 fed hvidløg (Solfrugt)

Olie (Oliviers & Co)

Salt og peber (ASA Spice)

SÅDAN GØR DU

  1. Skær et par riller på siden af fiskene. Gnid dem med olie, salt og peber. Skær den ene lime i skiver, og stop dem i bugen. Grill fiskene, eller steg dem i ovnen i ca. 15 minutter ved 220 grader, til den er gennemstegt.
  2. Knus hvidløg i en morter, og tilsæt fiskesauce, sukker og juicen fra de resterende lime. Rør til sukkeret er opløst. Smag til med yderligere fiskesauce, sukker og limejuice, hvis det er nødvendigt. Skær chili og forårsløg i lange, tynde strimler, og læg dem eventuelt i isvand, så de krøller op.
  3. Hæld fiskesauceblandingen over ved servering, og top med chili, forårsløg og koriander. Servér eventuelt fiskene med jasminris.
  • « Go to Previous Page
  • Side 1
  • Interim pages omitted …
  • Side 16
  • Side 17
  • Side 18
  • Side 19
  • Go to Next Page »

høst sæsonens torvenyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Footer

besøg os hver dag

man-fre lør-søn

10-19 10-18

Nyd din morgenkaffe og bagerbrød fra kl. 7.
Nogle spisestader holder længere åbent.

Særlige åbningstider

Kontakt os

info@torvehallernekbh.dk

TorvehallerneKBH

Frederiksborggade 21

1360 København K

følg os

Facebook

Instagram

Nyhedsbrev

YouTube

  • Åbningstider
  • Find rundt
  • Nyhedsbrev
  • Presse
  • Historie
  • Jeudan
  • Arkitekten bag
  • Bliv stadeholder
  • Job
  • ANSVARLIGHED
  • Ordensregler
  • Persondatapolitik
  • Alle
  • I sæson
  • Højtid
  • Opskrifter
  • Torvevarer
  • Tips