• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
TorvehallerneKBH

TorvehallerneKBH

Hele byens spisekammer

  • Det sker
  • Stader
  • Torvevarer
  • Gavekort
  • Om os

Torvevare

Uanset hvor sultne vi er efter nye gastronomiske oplevelser fra den store verden, er det stadig de hjemlige kødgryder, der bestemmer, hvad der skal på bordet juleaften.

Og her fører anden, med grisen lige i hælene. Med mindre de for husfredens skyld lander på julebordet side om side.

Hos TorvehallerneKBH er vi i klar til at opfylde forventningerne til december måneds kulinariske højdepunkt: Duften og smagen af dejlig sprød and. Nogle foretrækker den danske frilandsand med det saftige kød, andre dens franske og lidt mere fedtfattige fætter.

Den ene eller anden… Kvaliteten får det sidste ord – og hjertens gerne ledsaget af et par fif til fyld og tilbehør.

AND PÅ TALLERKNEN

ANDEBRYST

… med orangesauce.

Læs mere
TURDUCK

… med stuffing.

Læs mere

Smag på navnet: Slikporrer – og du vil få en lille fornemmelse af, hvad der venter.

Når foråret spirer, har vi danske porrer i kasserne, der er som skabt til andre glæder. Slikporrer – dampet i vand tilsat salt og drysset med lidt kapers – smager fantastisk til fisk. Det samme gør de rå og fintsnittet i salater eller lynstegt i wok med kylling og andet grønt.

I virkeligheden gælder der en simpel regel: Tag en kvalitetsporre, rens den grundigt og gør så lidt ved den som muligt. Så får du smag fra ende til anden og vitaminer og kostfibre, der både batter og mætter.

Den står derude i kulden med sine store krøllede blade og sprudler af sprød energi – klar til at give årets første måltider et tiltrængt spark vitaminer.

Og pak endelig al skepsis bort: grønkål smager godt, så længe man behandler den ordentligt og glemmer alt om at gennemkoge den til ukendelighed.

Rib bladene fra de grove stængler, skyl godt og lad kålen komme til ære og værdighed i både rå og let varmede variationer. Fint hakket til salat i syrligt selskab med æbler, appelsiner & nødder. Eller stegt hurtigt i olivenolie med karry, ingefær, salt & peber som ledsager til f.eks. lam.

Super velsmagende. Super sundt. Velbekomme.

KÅL I KØKKENET

Gør kål på dagens grønt med disse kålopskrifter:

VINTERSALAT

… med blomkål og belugalinser.

Læs mere
GRØNTKÅLSSALAT

… med grov kål og syrlige bær.

Læs mere

Med sensommer kommer blommer. Og vores grønthandlere siger, i al beskedehed: Danske blommer er verdens bedste! Derfor har de fyldt staderne op med blåviolette, gule og grønne godbidder fra blommetræet.

Blommer er i sæson fra juli til september. Nogle gange helt ind i oktober, hvis vejret er til det – og hvis man har heldet med sig. Men skal du være på den sikre side, er det nu du skal fylde indkøbsposen med de søde, saftige frugter.

Spis dem, som de er, friskplukkede, med det samme. Eller lad dem simre til en chutney, steg dem på panden eller brug dem som sødt tærtefyld.

Når efteråret begynder at røre på sig, titter en farverig gæst frem på torvet: Græskarret, der står klar til at friste med sin milde smag – og et lille, koldt gys. Vores grønthandlere har slæbt alverdens former og farver til torvs. Både til at stå udendørs og lyse op i grusomme grin, og til at give søde og salte kreationer fra køkkenet et pift.

Smid det orangegule kød i suppegryden og i syltekrukken, eller bag det i ovnen i selskab med efterårets rodfrugter. Og gå ikke glip af kernerne! Efter en tur på panden og et godt drys salt bliver de til en fabelagtig snackspise.

GRÆSKAR PÅ TALLERKNEN

GRÆSKARPIZZA

… med svampe og frisk basilikum.

Læs mere
GRÆSKARSUPPE

… med kikærte-topping og granatæble.

Læs mere

Du har sikkert hørt det før: ”Spis spinat – så bliver du stor og stærk som Skipper Skræk.” Og der er faktisk noget om snakken. For den grønne grøntsag er smækfuld af C-, A-, E- og K-vitaminer, der booster dig og dit immunforsvar.

I det traditionelle danske køkken bliver den stuvet, stegt og dampet. Men den kan også blive til juice eller sauce i et snuptag. Uanset hvad er spinaten ligeså smagfuld, som den er sund. Den er f.eks. fortræffelig, når den giver fisk følgeskab på tallerkenen.

TORVET RUNDT

ÅBEN CLUBWRAP

Palæo vender op og ned på århundreders kostvejledning og skaber en renæssance for de enkle og basale råvarer, som vi levede af i stenalderen. Prøv en åben clubwrap med spinat hos Palæo.

FRISK SPINAT

Glem alt om plastikindpakninger og -poser. Hos Solfrugt ligger de sprøde æbler, spinaten og de friskplukkede bær frit fremme. Som i en åben bazar, hvor det grønne dufter, smager og frister. Det er da lige til at tage og føle på!

FRUGTIG JUICE

Der er styr på både æbler og pærer hos Fresh Market. Her finder du alt fra friskhøstede, italienske grøntsager til eksotiske frugter fra Thailand. Stil tørsten med en juice på spinat, agurk, mint, lemon og æble.

  • « Go to Previous Page
  • Side 1
  • Side 2
  • Side 3
  • Side 4
  • Side 5
  • Go to Next Page »

høst sæsonens torvenyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Footer

besøg os hver dag

man-fre lør-søn

10-19 10-18

Nyd din morgenkaffe og bagerbrød fra kl. 7.
Nogle spisestader holder længere åbent.

Særlige åbningstider

Kontakt os

info@torvehallernekbh.dk

TorvehallerneKBH

Frederiksborggade 21

1360 København K

følg os

Facebook

Instagram

Nyhedsbrev

YouTube

  • Åbningstider
  • Find rundt
  • Nyhedsbrev
  • Presse
  • Historie
  • Jeudan
  • Arkitekten bag
  • Bliv stadeholder
  • Job
  • ANSVARLIGHED
  • Ordensregler
  • Persondatapolitik
  • Alle
  • I sæson
  • Højtid
  • Opskrifter
  • Torvevarer
  • Tips