STENBIDERROGN
En forårsbebuder af den himmelske slags pibler frem af de danske farvande. Det er højsæson for stenbiderrogn, også kaldet “den danske kaviar”, hvilket siger lidt om, hvor udsøgt en delikatesse de bittesmå sartrøde fiskeæg er – fra naturens hånd!
Vores fiskehandlere har naturligvis været ude med snøren og gjort fangsten klar til dig. Men som den delikate mundbid den er, har vi også et forslag eller to, når den skal i selskab med andre føde- og drikkevarer, der passer til dens smag.
CREME FRAICHE 50 %
Prøv at smække en skefuld af Ma Poules 50 % creme fraiche ovenpå en blinis med stenbiderrogn.
Creme fraichen fra Normandiet er lavet på en lidt mere fedtholdig mælk, der giver den lidt mere syrlighed og fedme med en rund smag.
SKALDYRSSALAT & STENBIDERROGN
Michel fra Rørt har lavet en skøn skaldyrssalat med håndpillede rejer, strandkrabbefond og stenbiderrogn.
HØJTBELAGT MED STENBIDERROGN
Når stenbiderrognen er i sæson topper Hallernes Smørrebrød torskerogn- og kartoffelstykkerne med en god omgang af de fine æg.
BURRATA MED STENBIDERROGN
Stenbiderens rogn er den fineste af vores forårsbebudere – det er vores caviar, og den kan nydes på mange måder. Denne variant byder også på en anden superhelt, der komplementerer den milde rogn perfekt, nemlig burrata.
Opskriften er fra vores kogebog “Opskrifter fra torvet“
KARTOFFELBLINIS MED STENBIDERROGN
Kartoffelblinis er en fantastisk spise, der egner sig exceptionelt godt til retter med rogn på grund af den luftige, cremede og delikate konsistens.
Opskriften er fra vores kogebog “Opskrifter fra torvet“
STENBIDERROGN & STRACCIATELLA
Nordens caviar i smuk forening med en italiensk charmør. Denny fra Omegn & Venner giver sit bud på en forårsbebuder, der løfter forårshumøret.