• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
TorvehallerneKBH

TorvehallerneKBH

Hele byens spisekammer

  • Det sker
  • Stader
  • Torvevarer
  • Gavekort
  • Om os

Torvevare

Asparges smager himmelsk, uanset om de vokser op i jord og forbliver hvide eller får lov at skyde i vejret og vokse sig lange og grønne oppe i lyset. Sammen med de nye kartofler og jordbærrene er det en af de kongegrøntsager man venter i længsel på. Særligt den danske slags, der er i sæson nu og de kommende måneder.

ASPARGES PÅ TALLERKENEN

I dag bugner torvet af appetitlige asparges og ideer til de utallige måder, de kan nydes på. Hvad enten det er rå i en salat, grillet til fisken eller dampet i risottoen – er der sommer i smagen, fibre i maven og masser af fryd for øjet.

Vi har samlet tre opskrifter fra vores kogebog, så du kan skyde aspargessæsonen i gang med manér.

HVIDE ASPARGES

… med pocherede æg, fjordrejer og hollandaise.

Læs mere
TARTE FLAMBÉE

… med asparges og rødkitost.

Læs mere
BAGT TORSK

… med stegte grønne asparges i citron og sauce tartare.

Læs mere

En forårsbebuder af den himmelske slags pibler frem af de danske farvande. Det er højsæson for stenbiderrogn, også kaldet “den danske kaviar”, hvilket siger lidt om, hvor udsøgt en delikatesse de bittesmå sartrøde fiskeæg er – fra naturens hånd!

Vores fiskehandlere har naturligvis været ude med snøren og gjort fangsten klar til dig. Men som den delikate mundbid den er, har vi også et forslag eller to, når den skal i selskab med andre føde- og drikkevarer, der passer til dens smag.

CREME FRAICHE 50 %

Prøv at smække en skefuld af Ma Poules 50 % creme fraiche ovenpå en blinis med stenbiderrogn.

Creme fraichen fra Normandiet er lavet på en lidt mere fedtholdig mælk, der giver den lidt mere syrlighed og fedme med en rund smag.

SKALDYRSSALAT & STENBIDERROGN

Michel fra Rørt har lavet en skøn skaldyrssalat med håndpillede rejer, strandkrabbefond og stenbiderrogn.

HØJTBELAGT MED STENBIDERROGN

Når stenbiderrognen er i sæson topper Hallernes Smørrebrød torskerogn- og kartoffelstykkerne med en god omgang af de fine æg.

BURRATA MED STENBIDERROGN

Stenbiderens rogn er den fineste af vores forårsbebudere – det er vores caviar, og den kan nydes på mange måder. Denne variant byder også på en anden superhelt, der komplementerer den milde rogn perfekt, nemlig burrata.

Se opskriften

Opskriften er fra vores kogebog “Opskrifter fra torvet“

KARTOFFELBLINIS MED STENBIDERROGN

Kartoffelblinis er en fantastisk spise, der egner sig exceptionelt godt til retter med rogn på grund af den luftige, cremede og delikate konsistens.

Se opskriften

Opskriften er fra vores kogebog “Opskrifter fra torvet“

STENBIDERROGN & STRACCIATELLA

Nordens caviar i smuk forening med en italiensk charmør. Denny fra Omegn & Venner giver sit bud på en forårsbebuder, der løfter forårshumøret. 

Se opskriften

Man skulle måske tro, at kardemommen kommer fra Kasper, Jesper og Jonathans hjemby. Men faktisk er det helt inde i den dybe jungle på Sri Lanka, den gror. Du behøver dog ikke at tage så langt, for lige nu står TorvehallerneKBHs stader klar med friske forsyninger til din krydderihylde.

Når vintermørket sænker sig gør de aromatiske frø det godt som smagsgiver i varme drikke. Og skal det være ekstra hyggeligt kan du drysse kardemommen i dit yndlingsbagværk, så teen eller kaffen får en sød ledsager.

KARDEMOMME I KØKKENET

HVID GLØGG

… med krydderi.

Læs mere
PANDEKAGER

… med sultanas, mandarin, pistacie og rom.

Læs mere

Drys, snit og hak dig til aromatiske smagsoplevelser fra de spændstige krydderurter, der i overmål står og strutter i TorvehallerneKBHs stader.

Vores leverandører melder, at det nærmest er gået over gevind derude i rækkerne. Så det er bare om at plukke løs af den hjemlige slags som dild, purløg, persille, kørvel – eller sende smagen på langfart med ananas-salvie, chili-oregano og andre eksotiske varianter.

KRYDDERURTER I MADEN

Nyd dem på maden (en kartoffelmad – umm), i maden (salater, dip, dressinger) eller forsøg dig som glad producent af krydderolier eller -eddiker. Og apropos: Citronmelisse skulle efter sigende være godt for humøret…

Vi har samlet tre opskrifter, så du kan eksperimentere med krydderurter både i og på maden:

FORÅRSSALAT

… med stenbiderrogn og urter.

Læs mere
BØNNER

… med Ras el Hanout, mynte og feta.

Læs mere
BAGT TORSK

… med stegte grønne asparges i citron og sauce tartare.

Læs mere

Knoldselleriens lidt klodsede ydre yder ikke den delikate rodfrugt retfærdighed. Den stammer oprindeligt fra middelhavsområdet, men den har været en fast del af det danske landskab siden 1300-tallet.

Knoldsellerien kan bages i ovnen sammen med andre rodfrugter, strimles til wokken, kommes i gryderetter og supper eller blendes til rodfrugtmos. Du kan stort set bruge knoldselleri, som du ville bruge gulerødder. Og dampede selleristave er et dejligt tilbehør til for eksempel fisk. Får du i øvrigt en selleri med top, så brug de friske blade som grønt drys.

Rødderne er kommet til byen. Og lige nu lader torvet sig indtage af en ganske særlig hårdfør slags, der ikke lader sig kue – selvom kulden har bidt sig fast: Rødbeden.

Der er fuld knald på farven, som er rødlilla og undertiden pink, gul eller bolsjestribet. Men selv en rigtig rod kan være sød nok indeni. Og rødbedens smag er både mild og jordnær.

Som et syltet, syrligt modspil til gode danske retter og som en farverig ingrediens i dyppelser som pesto gør rødbeden det fortrinligt. Men skal vi grave et særligt godt råd frem, må det være: Snig en god håndfuld revet rødbede i chokoladekagen med garanti for god smag og saftighed.

TORVET RUNDT

FRISKE RØDBEDER

Hos Solfrugt ligger de sprøde æbler, de friske rødbeder og de friskplukkede bær frit fremme. Som i en åben bazar, hvor det grønne dufter, smager og frister. Det er da lige til at tage og føle på!

OPSKRIFTER FRA TORVET

På torvet kan du finde vores kogebog ‘Opskrifter fra Torvet‘. Den emmer af lækre opskrifter som bagt rødbede med lagret feta og pekannødder eller rødbedetartar med syrlige bær.

SALAT

Ønsker du et sundt alternativ til den mere kalorierige takeaway? Så kom forbi torvet og prøv en salat fra Smag med rødbedehummus – eller en af de andre lækre puréer.

  • Side 1
  • Side 2
  • Side 3
  • Interim pages omitted …
  • Side 5
  • Go to Next Page »

høst sæsonens torvenyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Footer

besøg os hver dag

man-fre lør-søn

10-19 10-18

Nyd din morgenkaffe og bagerbrød fra kl. 7.
Nogle spisestader holder længere åbent.

Særlige åbningstider

Kontakt os

info@torvehallernekbh.dk

TorvehallerneKBH

Frederiksborggade 21

1360 København K

følg os

Facebook

Instagram

Nyhedsbrev

YouTube

  • Åbningstider
  • Find rundt
  • Nyhedsbrev
  • Presse
  • Historie
  • Jeudan
  • Arkitekten bag
  • Bliv stadeholder
  • Job
  • ANSVARLIGHED
  • Ordensregler
  • Persondatapolitik
  • Alle
  • I sæson
  • Højtid
  • Opskrifter
  • Torvevarer
  • Tips